Opskrift på flæskesteg til jul
Ingredienser til 8 personer
2 kg Svinekam Med Svær
4 tsk Bordsalt
1 tsk Peber
6 stk Laurbærblad
4 stk Hel Nellike
1 liter Vildtbouillon
6 stk Skalotteløg
2 spsk Hvedemel
Sådan tilbereder du din flæskesteg
Tænd ovnen og indstil den på 160°C.
Læg stegen med sværen nedad i en bradepande med lidt kogende vand i bunden. Der skal være ca. 2 cm. vand i bradepanden.
Kog sværen i ca. 20 minutter.
Tag kødet op, skrab sværen ren med en skarp kniv og aftør stegen godt med køkkenrulle.
Gnid kød og sværene med groft salt og peber.
Stik laurbærblade og hele nelliker godt ned mellem sværene.
Læg stegen på ovnristen over bradepanden på nederste ribbe.
Steg stegen i ovnen ved 160°C.
Hæld bouillon ved stegen efter 30 minutters stegning.
Læg de snittede skalotteløg ned i skyen.
Flæskestegen steges i yderligere ca. 60 minutter.
Hæld skyen fra, men gem den (husk den skal bruges til saucen, så smid den ikke ud!) og indstil ovnen på 250°C.
Sæt stegen i ovnen med ovndøren på klem.
Stegen efterbrunes 5 – 15 minutter eller til sværen er sprød og boblende.
Stegen kan også efterbrunes under grillen i ovnen, men pas på at sværen ikke branker!
Lad stegen hvile 15 – 20 minutter med åben ovndør.
Sådan laver du saucen til flæskestegen
Si skyen og skum overflødig fedt af.
Ryst mel med lidt vand til en jævning.
Hæld den i den kogende sky under konstant piskning.
Lad saucen småkoge i ca. 5 minutter.