Fra Skåltale til Nytårstale

Når hendes Majestæt Dronningen sætter sig ved skrivebordet fra monarkens arbejdsværelse på Amalienborg, så følger hun en tradition, der på papiret går helt tilbage til  Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”. Den blev første gang holdt af Kongen i 1880’erne, men blev af gode grunde ikke hvermandseje, som nutidens Nytårstaler er det. Dengang var det kun Kongens nærmeste, der hørte ordene, og derudover blev talen holdt ved Nytårstaflet den 1. januar og ikke den 31. december, som traditionen foreskriver det i dag.

Under Frederik 8.s regeringstid blev Nytårstalen en folkelig begivenhed. Her begyndte de spirende landsdækkende dagblade nemlig at trykke talen og dermed blev talen samtidigt det samlingspunkt for nationen, som vi kender det i dag. Det var i øvrigt også Frederik 8., der introducerede de ikoniske ord “Gud bevare Danmark!”. Det gjorde han, da han afsluttede sin Nytårstale tilbage i 1909. Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, og det fik en helt særlig bundklang hos danskerne under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.

Ved nytårstalen i 2020, hvor Danmark var ramt af den omfattende Covid19 pandemi og omfattende restriktioner til følge ændrede hendes Majestæt Dronning Magrethe lidt på etiketten, da hun tilføjede ordene ”Gud bevare jer alle sammen” lige inden hun sluttede talen af med den velkendte sætning ”Gud bevare Danmark”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.